Erhverv

Incoterms 2010

EXW - Ex Works (alle transportmidler)

EXW_INCO

Risikoovergangen sker, når varen stilles til købers disposition på sælgers forretningssted eller anden angiven plads, ikke læsset på transportmiddel.

Køber bærer enhver risiko for varens undergang eller beskadigelse fra det tidspunkt, varen stilles til rådighed på den angivne plads. Såfremt sælger læsser varen på transportmidlet. handler denne på købers vegne, og på købers risiko.

FCA - Free Carrier (alle transportmidler)

FCA_INCO

Risikoovergangen sker, når varen stilles til købers disposition hos den af køber udpegede fragtfører på den angivne plads, pålæsset transportmiddel.

Køber bærer enhver risiko for varens undergang eller beskadigelse, fra det tidspunkt, varen leveres på den angivne plads på transportmidlet.

CPT - Carriage Paid To (alle transportmidler) 

CPT_INCO

Risikoovergangen sker, når varen stilles til købers disposition hos den af køber udpegede fragtfører på den angivne plads, pålæsset  transportmiddel.

Køber bærer enhver risiko for varens undergang eller beskadigelse fra det tidspunkt, varen leveres på den angivne plads på transportmidlet. 

CIP - Carriage and Insurance Paid to (alle transportmidler)

CIP_INCO (1)

Risikoovergangen sker når varen stilles til købers disposition hos den af sælger udpegede fragtfører. 

Køber bærer enhver risiko for varens undergang eller beskadigelse fra det tidspunkt, varen leveres på den angivne plads (inkl. losning, hvis det er aftalt mellem parterne). 

Sælger har pligt til at tegne transportforsikring til dækning af købers risiko fra risikoovergangssted til bestemmelsessted, på betingelser der opfylder minimumsbetingelserne for Institute Cargo Clauses. 

DAT - Delivered At Terminal (alle transportmidler)

DAT_INCO

Risikoovergangen sker, når varen stilles til købers disposition på den angivne plads på bestemmelsesstedet, aflæsset fra transportmiddel.

Sælger bærer enhver risiko for varens undergang eller beskadigelse indtil det tidspunkt, varen stilles til rådighed for køber på den angivne plads,

DAP - Delivered At Place (alle transportmidler)

DAP_INCO

Risikoovergangen sker, når godset stilles til købers disposition på den angivne plads på bestemmelsesstedet, klar til aflæsning fra transportmiddel.

Sælger bærer enhver risiko for varens undergang eller beskadigelse indtil det tidspunkt, varen stilles til rådighed for køber på den angivne plads,

DDP - Delivered Duty Paid (alle transportmidler)

DDP_INCO

Risikoovergangen sker når godset stilles til købers disposition på den angivne plads på bestemmelsesstedet. 

Sælger bærer enhver risiko for varens undergang eller beskadigelse indtil det tidspunkt, varen stilles til rådighed for køber på den angivne plads (uaflæsset).

FAS - Free Alongside Ship (skibstransport)

FAS_INCO

Risikoovergangen sker når varen er placeret langs skibssiden i den angivne afskibningshavn. 

Køber bærer enhver risiko for varens undergang eller beskadigelse fra det tidspunkt varen placeres langs siden af det angivne skib. 

FOB - Free On Board (skibstransport)

FOB_INCO

Risikoovergangen sker når varen er lastet ombord på det af køberen anviste skib, i den angivne havn, og frigjort fra kran eller anden lasteanordning.


Køber bærer enhver risiko for varens undergang eller beskadigelse fra det tidspunkt hvor lastningen er gennemført i afskibningshavnen. 

CFR - Cost and Freight (Skibstransport)

CFR_INCO

Risikoovergangen sker når varen er lastet ombord på det af køberen anviste skib, i den angivne havn, og frigjort fra kran eller anden lasteanordning.


Køber bærer enhver risiko for varens undergang eller beskadigelse fra det tidspunkt hvor lastningen er gennemført i afskibningshavnen. 

CIF - Cost, Insurance and Freight (skibstransport)

CIF_INCO

Risikoovergangen sker når varen er lastet ombord på det af køberen anviste skib, i den angivne havn, og frigjort fra kran eller anden lasteeanordning.

Køber bærer enhver risiko for varens undergang eller beskadigelse fra det tidspunkt varen er lastet ombord på det af køberen anviste skib, i den angivne havn, og frigjort fra kran eller anden lasteeanordning.


Sælger har pligt til at tegne transportforsikring, til dækning af købers risiko fra risikoovergangssted til det angivne bestemmelsessted (inkl. losning, hvis det er aftalt mellem parterne), på betingelser der opfylder minimumsbetingelserne for Institute Cargo Clauses. 

Da langt de fleste skader først konstateres ved ankomst til det endelige bestemmelsessted, er det ikke hensigtsmæssigt for køber, at en af sælger tegnet forsikring ophører som nævnt ovenfor. Det bør således aftales skriftligt mellem parterne, hvem der etablerer forsikring for hele transporten.
Klik her for at downloade INCOTERMS 2010 i printvenlig version

x

Cookies

Dette website anvender cookies for at gemme dine præferencer. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser og for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies og de kan ikke indeholde virus.